Tag på opdagelse i Mols Bjerge

Tag på opdagelse i Mols Bjerge

Så sent som sidste sommer havde jeg fornøjelse af at besøge Syddjurs. Et vidunderligt besøg der bød på enestående og overvældende natur, jeg ikke har set andre steder i Danmark før. Et smukt naturlandskab! Turens højdepunkt – også i bogstavelig forstand – var Mols Bjerge.

Fra Mols Bjerge er der en fantastisk udsigt så langt øjet rækker. Mols Bjerges særkende er netop, at landskabet har rødder tilbage fra istiden. Det har dermed været med til både at forme og skabe det særprægede og enkelståede bakke landskab. Mols Bjerge er en del af Nationalparken, hvorfor det også er muligt at komme på guidet tur i det store område, der råder over 180 km2. Ellers er området også mulig at udforske på egen hånd. Det kan man snildt bruge en masse timer på.

 

Det er muligt både at gå længere og kortere turer i det bakkede terræn – og jeg anbefaler klart, at I medbringer madkurven eller nyder en god kop kaffe. Findes er noget bedre, end at nyde et dejligt måltid mad eller en lækker kop kaffe med god udsigt? I min optik er svaret afgjort nej.

 

Når I alligevel er på disse kanter, vil jeg også anbefale jer at runde Ebeltoft. Et forslag kunne være at nyde aftenens måltid på én af de fine restauranter, Ebeltoft huser. Der er flere restauranter med direkte beliggenhed til havet – så kan I nyde den smukke udsigt samt aftensolen imens.

 

Derudover vil jeg også benytte lejligheden til at slå et slag for Kalø Slotsruin, som bestemt også er et besøg værd – når nu man alligevel er på disse kanter. Der er også en god gåtur ud til selve ruinen – så besøget kan nemt kombineres med dagens motion.

 

Djursland er helt fantastisk – og har både storstået og smuk natur, charmerende byer med gode muligheder for dejlig mad samt kulturelle oplevelser i særklasse. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg sætter mine ben på disse kanter. Tvært imod! Djursland har for alvor fundet mit hjerte – og særligt sydsiden er jeg begejstret for.

 

Tag madkurven og tæppet under armen, tag dine gode vandrestøvler på og sæt kursen mod Syddjurs. Oplev den smukke natur beliggende ved Mols Bjerge og benyt samtidig lejligheden til at se Djurslands øvrige attraktioner. I kan med fordel afsætte et par dage til formålet. Der er meget både at se og opleve. Der er desuden gode overnatningsmuligheder – hvad end man foretrækker camping, hotel eller sommerhus.

 

Tak fordi du læste med. Forhåbentlig kunne du bruge min beretning om Mols Bjerge (og resten af Syddjurs) til inspiration til din næste tur ud i det danske land.

 

For selvom Danmark åbner mere og mere op, så er der ingen grund til ikke også at opleve naturen endnu engang.

Lukket for kommentarer.

Proudly powered by WordPress | Theme: SpicePress by SpiceThemes