Sommerhuset passer ikke sig selv

Sommerhuset passer ikke sig selv

Hvem elsker ikke en dansk sommerdag i sommerhuset, hvor det gode vejr nydes på terrassen med gang i grillen, et koldt glas øl i hånden og i godt selskab sammen med familie og venner.  Men ejer man et sommerhus, så ved man også at der følger sure pligter med, så som græs-slåning, pleje af haven, maling af træværk og så videre.

Hvis man samtidig bor langt fra sommerhuset og skal køre flere hundrede kilometer for at nå frem til sommerhuset, så kan det være en udfordring at finde tiden til regelmæssigt at føre tilsyn med sommerhuset og udføre den nødvendige vedligeholdelse af huset.  For hvem holder øje med huset når du ikke er der – hvem tjekker huset efter storm og skybrud – og hvem holder øje med om indbrudstyve har været på spil i området ?

Det kan i sådanne situationer være en rigtig god idé at alliere sig med en lokal serviceudbyder, som fører regelmæssigt tilsyn med dit sommerhus, når du ikke selv har tiden til det.  Overalt i det danske ferieland findes der lokale serviceudbydere, som færdes i sommerhusområderne regelmæssigt fører tilsyn med sommerhus og tjekker for skader i forbindelse med storm, skybrud, skader og indbrud.

Et tilsyn på et sommerhus kan også omfatte tjek mod vandskader, el skader og skader forårsaget af skadedyr.   Derudover kan et tilsyn også udvides til at omfatte aflæsning af vand og elmåler, tjekke at hårde hvidevarer og elektriske apparater fungerer, udluftning, opfyldning af brænde og tjek af rengøring.

Hvis du udlejer dit sommerhus privat og ikke selv bor tæt ved sommerhuset, så er dette en service du næsten ikke kan undvære.  Sommerhusgæster, som ankommer til sommerhuset, forventer naturligvis at alt er i den skønneste orden.  Er det ikke tilfældet, så følger der som regel både klager og krav om refusion af en del af lejen.  Glade lejere derimod, betyder ofte at sommerhuset bliver behandlet bedre.  Og dermed også en større chance for at lejerne kommer tilbage igen, år efter år, samt at de anbefaler sommerhuset til familie og venner.

I de fleste større sommerhusområder finder du servicebureauer, der mod en fast månedlig betaling, kan varetage tilsynet med dit sommerhus.

Hvis du udlejer dit sommerhus gennem et sommerhusudlejningsbureau, så hør evt. om bureauet også tilbyder nogle af disse services.  Ofte har bureauerne servicemedarbejdere tilknyttet, som enten mod betaling eller som en del af udlejningsaftalen, kan hjælpe med disse opgaver.

Den ekstra assistance er bestemt pengene værd, da det giver dig ro i sindet om, at alt omkring sommerhuset er som det skal være, og når du selv har tid til at bruge sommerhuset, så kan du slappe helt af og nyde opholdet uden at skulle tænke på praktiske gøremål.

Lukket for kommentarer.

Proudly powered by WordPress | Theme: SpicePress by SpiceThemes